DER ER GIVET GRøNT LYS: KAN MåSKE SIKRE UKRAINES OVERLEVELSE

426 milliarder kroner.

Det er det beløb, Ukraine nu endelig kan se frem til at modtage, efter det amerikanske senat har stemt for at sende en gigantisk hjælpepakke på 660 milliarder kroner afsted.

Langt størstedelen af pengene skal gå til Ukraines kamp mod Rusland, mens resten af pengene skal bruges i Israel og Taiwan.

Det skriver CNN.

Kun underskrift mangler

Hjælpepakken har været strandet i den amerikanske kongres, fordi en fløj af det republikanske parti har stillet sig på hælene i forhold til sende så stort et beløb ud af landet.

I stedet mener de, at pengene skulle have været brugt på at styrke den sydlige amerikanske grænse mod det, de kalder en "invasion" af immigranter fra Sydamerika.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har omtalt pakken som altafgørende for, at Ukraine kan fortsætte med at holde stand mod de russiske invasionsstyrker, og derfor var han heller ikke sen til at kalde det en "livreddende beslutning", da pakken endelig, efter flere måneders ventetid, blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus i weekenden.

Nu mangler den amerikanske præsident, Joe Biden, bare at sætte sin underskrift på loven, hvilket han har sagt, han vil gøre, så snart den lander på hans skrivebord.

Kan være fremme inden for få dage

En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium, Patrick Ryder, sagde tirsdag, at hjælpen kan leveres til Ukraine i løbet af få dage, efter loven er underskrevet.

Årsagen til dette er, at der er blevet lagt en større amerikansk plan, hvor de våben, der skal leveres til for eksempel Ukraine er blevet placeret rundt omkring i Europa. På den måde skal våbnene ikke først over Atlanten, før de kan tages i brug i Ukraine.

Hvad der præcist bliver leveret til Ukraine står ikke helt klart, men det regnes for sikkert, at der både vil være ammunition til frontlinjen samt luftforsvarssystemer med i leverancen.

Det består hjælpepakken af

  • 98 milliarder kroner skal bruges til at betale for våben, træning og anden operationel støtte i Ukraine

  • Mere end 210 milliarder kroner skal bruges til "den brede krigsindsats" i Ukraine

  • 66 milliarder kroner gives til den ukrainske regering som et lån

  • En del af pengene skal desuden bruges på at styrke USAs militære opreationer i Europa. Det skal være med til at forberede NATO på en eventuel russisk aggression

Læs også

Zelenskyj advarer: Putin vil gøre det inden d. 1. juni

Rusland dropper "særlig militæroperation": Dyster melding fra talsmand

Sikkerhedsformand: Tredje Verdenskrig er gået i gang

2024-04-24T07:29:21Z dg43tfdfdgfd